KONKURRENCEREGLER


KARTOFFELPRISEN

KONKURRENCEREGLER

Afviklingen sker med forskudt start- og sluttidspunkt. Den første deltager starter kl. 8.30. Konkurrencetiden er 5½ time

Senest 1 time efter start, skal hver deltager aflevere en menukorttekst på den menu, som kreeres. Deltagerne skal fremstille og tilberede en 3-retters menu, hvor kartoflen skal indgå med min. 60%.


Menuen skal bestå af:

Forret – Der skal anvendes minimum 3 forskellige kartoffelsorter.

Hovedret – Kartoflen er hovedemnet og skal være fremtrædende.

Dessert – Kartoflen skal være fremtrædende. 

Ud over en fælles råvarebuffet, udleveres en kurv med råvarer umiddelbart før hver enkelt deltagers starttidspunkt. Der skal anvendes minimum 3 råvarer fra råvarekurven.


Der skal anrettes 5 couverter til bedømmelse og 1 couvert til fotografering. Retterne afleveres efter tidsskemaet.


Deltagerne må medtage 1 person som medhjælper. Medhjælperen må ikke have afsluttet svendeprøven som kok, konditor eller lignende.


Deltagerne medtager selv service til anretning og køkkenudstyr såsom gryder, pander, håndmikser, blender o. lign. Deltagerne må ikke selv medtage pynt og råvarer. 

Vinderne skal udarbejde opskrifter på alle 3 retter med angivelse af mål og vægt samt fremgangsmåde. Arrangørerne forbeholder sig ophavsretten til alle opskrifter, der indgår i konkurrencen.


Foto, der tages på dagen af den professionelle fotograf, må anvendes af arrangørerne i markedsføring af konkurrencen og af Culinary Institute by VejleErhverv.


Alle deltagere modtager et diplom. Hvis præmierne benyttes som rejselegat, er de skattefrie.  


Arrangørerne afholder alle udgifter ved afviklingen af konkurrencen på konkurrencestedet. Deltagerne sørger selv for transport til konkurrencestedet, aflønning af medhjælperne, påklædning osv. 

KARTOFFELPRISEN


© All rights reserved.